Skip to main content

Om Charlotte Diamant

Jeg hedder Charlotte Diamant, er autoriseret psykolog og har arbejdet med børn og familier siden 1998 – som terapeut, ekstern lektor, foredragsholder, talskvinde, gruppeleder, supervisor og konsulent. Du kan få et dybere indblik i min faglige profil på LinkedIn.

Kontakt
Charlotte Diamant
Profil af psykolog Charlotte Diamant

Min mission

Mit fokus er at hjælpe børn og unge til bedre trivsel i hverdagen. Der er alt for mange, der går rundt med dårlig mental sundhed og det kan afhjælpes både gennem terapi med barnet/den unge selv og/eller ved at rådgive forældre.

Læs mere

Forældres indflydelse på barnet er enorm og deres forældrestil er en vigtig faktor i forbindelse med barnets robusthed eller sårbarhed. Jo yngre barnet er, des mere påvirkeligt er det.

Undersøgelser viser, at en ud af fem blandt 11-15-årige har tre eller flere tegn på daglig dårlig mental sundhed og er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig uden for eller er pressede af skolearbejdet.

Det er en langt bedre investering i mental sundhed at forebygge end at behandle og det er så vigtigt at opspore, når børn har det skidt. Det kan fx ses, når de trækker sig fra fællesskabet, er mere indelukkede eller triste end normalt eller helt modsat, når de er udadreagerende. Ser det sådan ud, er det tid til at gøre noget.

Derfor tilbyder jeg rådgivning for forældre.

Formidling af viden

Jeg har delt min viden og erfaring som ekspert i flere kendte medier, hvor jeg har talt om børns trivsel, familierelationer og mental sundhed. Mit mål er altid at gøre komplekse emner mere forståelige, så flere kan få gavn af den hjælp og indsigt, jeg tilbyder i min praksis. Jeg håber, det giver dig tryghed i at vide, at du er i gode hænder, når vi arbejder sammen om at skabe positive forandringer for dig og din familie.

Maleri af fugle i farver

Terapi og samtaler i trygge rammer

Min praksis er placeret på privat ejendom, men er helt selvstændig med sin egen etage og indgang for enden af en lukket villavej, hvilket sikrer privatliv og ro.