Skip to main content

Familieterapi

Familieterapi skal ikke forveksles med forældrerådgivning, selvom det kan sagtens forekomme med blot forældrene til stede uden børn.

Det vigtige udgangspunkt i familieterapien er, at forandringen ligger i måden vi er sammen med hinanden og at vores mønstre skal forandres og at det er ikke en enkelt person, der er årsag til det svære. Der er oftest en enkelt i familien, der bærer på symptomerne og derfor kan ’se ud som om’, det er dem, der er problemet.

Man kan komme til at se det, som om det udspringer af måden en enkelt person tænker, føler eller opfører sig på. Problemet ligger i vores relationer og vores kontakt med hinanden. Problemet vokser, hvis det får lov at være til stede, det kan fx være ’konflikter’, der er problemet.

Her kan vores frustration få os til at se det, som om det er en specifik person i familien, der er årsag til konflikten og derfor kan denne person få påduttet ansvaret for stemningen. Det er her, nogen taler om en syndebuk eller familiens sorte får.

Familieterapi foregår ved, at der bliver reflekteret over egne – og de andre i familiens – følelser, tanker og adfærdsmønstre. Terapi adskiller sig fra rådgivning ved, at processen lægger op til forandring indefra og ikke gennem min ekspertise på et særligt felt. Der vil fokuseres på hver enkelt persons ‘væren i verden’ og er mere ‘løst’ struktureret, hvor målet nås via ny indsigt i sig selv og de andre. Det bliver ad den vej forhåbentlig tydeligt, at alle i familien har en aktie i, hvordan vi er sammen med og tænker om hinanden og dermed kan ændre mønstre og opnå større harmoni og nærhed.

Skab en positiv forandring for familien

Psykolog Charlotte Diamant

Oplever I udfordringer i familien, kan jeg hjælpe jer med at forbedre kommunikationen og styrke relationerne. Kontakt mig for en fortrolig samtale.

Kontakt mig