DU KENDER DET GODT

Er det svært for jer at være dén familie, du ønsker?

Er du bekymret for dit barns trivsel?

Du kender det godt.

I er samlet om middagsbordet og den gode stemning er blevet kvalt i små, dumme konflikter over ingenting. Det kom ligesom ud af den blå luft og måske er det hverdagskost, selvom du har lovet dig selv, at I skulle hygge jer. Du sidder måske dér og tænker, det er det samme, der sker igen og igen og igen. Både ved maden men også i andre situationer? Måske hører børnene ikke efter? Hvorfor opfører de sig ikke ordentligt og respekterer dig som forælder? Dit ’tal ordentligt’ og ’spis pænt’ bliver totalt ignoreret.

I er på vej ud af døren og det går lidt langsomt og du skynder på dit barn, som pludselig ikke vil med eller som bliver vildt ked af det eller sur. Du forsøger at tale tålmodigt og roligt, for I har travlt nu og er ved at komme for sent – til sidst må du enten råbe eller løfte barnet ud.

Begge situationer er velkendte for de fleste børnefamilier. De tærer og er enormt frustrerende for alle. Du gør hvad du kan for at få hverdagen til at fungere og glide så nemt som muligt, og alligevel går du og mange andre rundt med en knude i maven over, at der så ofte er dårlig stemning og det ikke bliver bedre, på trods af alle de gange, du som forælder har gjort dig så umage for at undgå det.

Det behøver ikke at være sådan. Ofte er det nok med blot enkelte rådgivningsmøder til at opnå bedre trivsel. Med mod til at tage ansvar for forandringen, kan du som forælder opleve større harmoni både for dig og dine børn! Du tænker nok, at det er lettere sagt end gjort. Men det er faktisk gjort. Ved at have mod til at dele med mig, hvordan de tænker og handler, har mange forældre fået vendt stemningen i familien.

I min rådgivning hjælper jeg dig som forælder med at se samspillet udefra og gør dig nænsomt opmærksom på, hvad der sker, når både du og børnene siger og gør, som I gør. Vi ved godt, at det er vores ansvar og vi forsøger vores bedste hver dag. Det jeg gør tydeligt, er måden du som forælder, tager ansvar for at opdrage dine børn. Når dette for alvor går op for dig i både tanker og handling, er det første vigtige skridt taget.

Jeg har som psykolog arbejdet med børn og familier i mere end 20 år og har valgt at fokusere på at hjælpe forældre til at skabe en mere harmonisk hverdag med større glæde.

Forældrebod – ikke forældrenes skyld, men deres ansvar.

Man søger kun hjælp, når man har et ønske om, at noget skal være anderledes. Den motivation, der ligger i at følge sin mavefornemmelse, når man mærker, at noget er svært, er det bedste brændstof til forandring. Til en hverdag med større glæde og harmoni.

bodsgang sb., -en; gå bodsgang (ydmygt indrømme at man har gjort noget forkert)
+ tilbagelægge en strækning til fods for at sone sine synder (Den Danske Ordbog).

Velkommen til Forældreboden. Her får forældre, børn og familier hjælp til at møde hinanden med varme, nærvær og kontakt, så de oplever bedre trivsel og mere glæde og harmoni i hverdagen.

At være forældre er et stort ansvar og en svær disciplin.

Det at være forælder er en kæmpe opgave, et stort ansvar og en gerning mange ikke oplever sig klædt på til. Det kan ikke læres gennem en manual at være en god nok forælder – det skal leves og erfares, man justerer og bliver bedre og bedre med opgaven.

Det er min faste overbevisning, at forældre handler i overensstemmelse med både deres følelser her-og-nu og med det de har overskud til at tænke er bedst for barnet. Det er forældrenes ansvar, at deres børn trives. Og når de henvender sig til mig, udtrykker de ofte dårlig samvittighed, ærgrelse eller irritation over ikke at gøre det ’godt nok’ i opdragelsen. De ved blot ikke, hvad de skal gøre anderledes, har ikke redskaberne.

Hvad er det egentlig, der sker, når far siger ja og mor siger nej til en ekstra kage? Hvad sker der med autoriteten, respekten, barnets forvirring over hvem der skal lyttes til? Forældre handler både med fornuft og følelser – vil det bedste for barnet og tænker naturligt, at deres måde er den bedste. Hvad gør de med uenigheden og med barnet, der bliver forvirret og må regne den bedste løsning ud selv?

Hvad sker der, når forældre siger ja, selvom de reelt mener nej? Hvad gør det ved barnet, når det mærker dobbeltheden; budskabet, som ikke passer til forælderens indre?

Hverdagen flyver afsted og vi halser efter – kommer til at gå efter den gode stemning

Børnefamilier af i dag er hårdt pressede. De er pressede på tid til nærvær og ro i hverdagen. Både børn og voksne har lange dage og når vi endelig er sammen, vil vi allerhelst bare have det rart. Vi er blevet tudet ørerne fulde af, hvor vigtigt det er at inddrage børnene og derfor kommer mange til at lave et meget udvidet, inkluderende og omvendt demokrati, hvor børnene nærmest er dem der bestemmer! At blive hørt er ikke det samme som at bestemme. Man kommer til at gå efter et kortsigtet resultat – harmoni her og nu.

Vores kultur i dag dikterer forældre at høre børnene i alle beslutninger, der skal tages. Det giver uro for begge parter. Det gør det svært for rigtig mange forældre at holde fast i egne værdier over for børnene og tillade sig selv at ’opdrage’. At sige nej. For så har vi balladen - det giver nemlig konflikt og dårlig stemning og det ønsker vi ikke. Eller vi kommer til at være alt for hårde, fordi diplomatiet tager for lang tid og dette medfører dårlig stemning og konflikter af den hårde slags.

Konflikter hører med – også i en harmonisk, ’god nok’ hverdag, når de tackles på den gode måde. Alle falder bedre til ro, når de voksne tør bestemme, når de står ved sig selv og det de mener. Det er her, der skal tages voksenansvar. Her, hvor vi skal udleve vores værdier for at give dem videre til vores børn og ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Det giver nemlig bagslag på den lange bane.